tirsdag den 4. april 2006

4. april 2006 - Highway one - og tilbage igen!

Det var stadig regnvejr. Vi checkede ud ved 10-tiden og ville køre videre sydpå. Først en tur til søløverne, vi skulle lige se dem en gang til, så købe en bluse og en sidste tur rundt i byen. Det var noget vemodigt at tage afsked, byen var hel speciel og vi kunne have brugt mange dage der, men vejret var ikke med os.
Vi kørte så vi lige kunne se Golden Gate endnu engang og så ellers sydpå. Vi ville have taget Highway One, men den var desværre lukket, så vi tog 101 sydpå, til Santa Cruz.
Vi fandt et dejligt hotel, der var svømmepøl indenfor, opvarmet, så det var bare med at komme i. Det var et lidt mærkeligt hotel men meget pænt og der var en kæmpe mand ”neger” der ejede det. Han lavede kaffe og bagte brød hele dagen, så vi kunne bare tage, betydelig meget bedre en de ”Danish” vi havde fået tidligere. Vi fik Internet på værelset så det var dejligt.


Om aftenen tog vi på Denny’s og fik noget rigtig dejligt mad, hende der betjente os hed Alicia, en stor rund og meget talende pige der var vores vært denne aften. "April showers gives summer flowers", sagde hun. Utrolig sød og en rigtig hyggelig aften.
Hjem i seng – så lidt TV men var meget trætte.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar