
Vi var i Universel Studio. Det var smadder hyggeligt.Vi prøvede alle de ting der var og gik så bare rundt. Vi tog alle biograferne omkring middag, det er bare så varmt at man ikke kan holde det ud - ca. 31 og så lige i solen. Der er nogle 4D film, Shreck og Terminator. Det går ud på at det er ligesom med 3D med de briller, men så bevæger stolene sig, der er børster nedenunder stolene, som skal virke ligesom edderkopper og det sprøjter også med vand.
Vi tog også "Studio turen". Den varede næsten 45 min og var rigtig god. Det går ud på at man bliver kørt rundt i forskellige film kulisser, f.eks. "Grinchen", "War of the World" og vi kørte også på "Wisteria lane", fra "Desperate Housewifes".
Derefter var det bare at gå rundt og se det hele og der er meget at se. Vi nåede lige Water world, de har lavet et show efter filmen "Water world", hvor der er nogle skuespillere der laver et sammendrag af handlingen, det var utroligt flot. Vi fik noget rigtig dejlig frokost på Flintstone grill. Vi kørte først hjem ved 21.00 tiden selvom der var lukket kl. 20.00. Vi kørte til Dennys på Vermont hvor vi spiste rigtig meget for 2 år siden, men hvor var det dog dårligt. Maden smagte af h.... til og dem der serverede var åndsboller. En rigtig god dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar