Så er vi vel ankommet til Los Angeles. Det var en lang sej flyvetur - første del 9,5 time gik rímeligt godt, der var skærme med spil og tv ved hvert sæde, så det havde vi megen glæde af. Den sidste tur fra Atlanta til L.A var hård selvom det kun drejede sig om 5 timer. Det var et lorte fly, med dårlige sæder og der var egentlig bare ret klamt!Det er også lidt anderledes at flyve med et amerikansk flyselskab. I lufthavnen i København checkede alle andre bare ind, men dem der skulle med et amerikansk selskab blev checker og udspurgt inden de nåede hen til skranken med bagegeindlevering. Da vi så skulle ombord flyet efter at have opholdt os i afgangshallen i 2 timer blev vi udspurgt igen. Det gør ikke noget, det er jo dejligt at vide de passer på os og selvfølgelig også på dem selv.
I Atlanta lufthavn blev vi igen checket. Taget fingeraftryk, først fire finger og derefter tommelfingeren, vi fik også taget billede. Endelig videre - men nej - damen sagde at mit fingeraftryk ikke var så godt - der var noget galt, så hen til en politistationen, hvor der sad en masse skumle personer. Vi skulle aflevere pas og en seddel fra den første dame. Vi ventede heldigvis ikke så længe og den eneste kommentar fra politiet var at jeg skulle have nye fingre. (har jo til tider eksem på fingerspidserne, så derfor dårligt aftryk.)
Videre til LAX, her skulle vi hente vores bil. Belært fra sidste gang, vidste vi godt at det ikke var lige ved siden af lufthavnen så vi fandt en bus der kørte os derud. Vi fik en stor bil denne gang, vi havde håbet på en "lille" som sidste gang, men vi fik en ordentlig flyder. Det er dejligt på de lange stræk, men i byen og til parkering er den lidt sej.
Ingen problemer med automatgear, det var ligesom at fortsætte som sidst.
Vi kørte til Venice Beach, med et par omveje.
Vel ankommet til Venice kunne vi godt finde vejen hvor vores Hostel skulle ligge, men vi kunne ikke lige se det. Vi spurgte en pige der gik tur med sin hund, straks tog hun telefonen ringede til hostlet og fik anvist vejen.
Vi kørte derhen ca. 200 m fra hvor vi holdt. Nogle søde og rare mennesker, men hold da op hvor var der ulækkert, værelset vi skulle bo i var bare for meget, så vi fik vores penge tilbage og tog hen til Jolly Roger hotellet, hvor vi også var i 2006. Hotel ejeren kunne da også huske at vi havde været der før ;) Det var en del dyrere end beregnet, men når klokken nærmer sig 24 og vi har været på benene i ca. 26 timer så er det bare med at komme i seng.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar