torsdag den 26. juni 2008

25. juni 2008 - Santa Nella

I dag forlod vi San Francisco og kørte mod Yosemite (nationalpark). Da det er en lang kørertur og svært at finde billig overnatning i Yosemite, havde vi planlagt en overnatning i Merced, der ikke ligger så langt fra Yosemite.

Vi ankom til hotellet, men poolen var lukket - og vi havde virkelig glædet os til en dukkert! Så vi kiggede i kupon-hæftet og fandt et hotel, ikke så langt her fra, det var billigt og havde pool. Det valgte vi at køre efter. Vi kørte og kørte og kørte! På kupon-hæfte kortet lignede det 10-15 minutters kørsel, men viste sig at være 1½ times kørsel!! Da vi endelig ankom til Santa Nella, en meget lille by uden noget som helst. Kun hoteller, tankstationer og et par resturanter.
Vi fik hotelværelset til kupon-pris, så det hele var godt. Det var et mega lækkert hotel, med stor pool. Vi bestemte med det samme at vi ville blive en dag ekstra.
Vi kørte lidt rundt i byen, med omkring 100 indbyggere. Fik mad 2-go fra Dennys og så hjem og spise. Fik badet lidt - rigtig hyggeligt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar